Historien om 2ned: Fra idé til virkelighed

Kort om 2ned:
2ned er et nyt dansk cykeltøjsbrand skabt med øje for kvalitet, fællesskab og mangfoldighed baseret på vores tre vigtige elementer: Tøjet, Magasinet og Klubben.

Tøjet (lanceres til april): Gennem hele 2021 har vi med hjælp fra adskillige motionsryttere udviklet på vores første kollektion ”Ukendt”, der bliver fremstillet i  italienske metervare, som bliver syet på BSCI-certificerede europæiske fabrikker.

Magasinet: Skabt til vores følgere med henblik på at inspirere og hjælpe de danske motionsryttere til et bedre liv på rammen. Al indhold i Magasinet er, naturligvis, fuldstændig gratis.

Klubben: Skabt med det sociale og fællesskabet for øje. Som medlem i klubben opnår man en række fordele, men grundtanken bag klubben er at skabe et stort dansk cykelfællesskab. Hvilket betyder, at vi kommer til at arrangere en række Social Rides for klubmedlemmer henover året. En stor del af 2ned er muligheden for at spare med de danske motionsryttere, vi vil altid gerne høre jeres mening, så vi sammen kan videreudvikle på 2ned-platformen. Derfor vil vi gerne møde jer.


Her får du historien bag 2ned, som startede med to grønne motionsrytteres forelskelse i deres nye fælles sport. Men puds læsebrillerne, vi er ude i et long read her. :)


2ned: Fra idé til virkelighed

Det hele startede en novemberdag i 2020 med en samtale mellem to kammerater under en halvkold og halvlang cykeltur, senere fortsatte samtalen over kaffen efter turen. Dagen derpå blev en gentagelse. Cykeltur, kaffe, samtale. Derfra er samtalen aldrig stoppet.

Det skal være skidt, før det bliver godt.
Under en cykeltur en kold og mørk novemberdag tilbage i 2020 havde min kammerat Thomas Overgaard og jeg en samtale kørende. Og lad os bare være ærlige udgangspunktet for samtalen var ikke af positiv karakter. Samtalen tog udgangspunkt i den stagnation eller sågar tilbagegang, vi hver især havde ramt i vores arbejdsliv. Den ufrivillige pause, vi ufrivilligt var blevet dikteret.

Mit liv kunne man dårligt betegne som et arbejdsliv. Jeg var journaliststuderende, men studiet føltes mere som et arbejde. Et rigtig, rigtig dårligt arbejde. Som til sidst blev for meget, og sendte mig på orlov efter et mindre mentalt breakdown. Overgaard var netop blevet fyret i sit job som sælger grundet Corona. Så på den måde var vi ingen steder, men dog stadig det samme sted i vores liv. Vi var begge sat på pause.

Mens jeg havde haft et breakdown, havde Overgaard heller ikke ligefrem været lykkelig i arbejdslivet inden fyringen, det er min personlige betragtning. Det var som om, at selvtilliden havde lidt et knæk, at gnisten var forsvundet. Fyringen havde måske i virkeligheden været en forløsning for ham, det er mit bud.

Som I nok kan forstå, var det ikke to kammerater i total balance, der cyklede og snakkede i de dage. Dog var det to kammerater som stille og roligt var på vej tilbage i balance. Det paradoksale var nemlig, at vi begge havde fået det langt bedre, mens vi havde været på pause. Hvad skyldtes dette? Det eneste, vi havde skruet op for, var cykling.

Jeg havde altid, som dedikeret iagttager af det professionelle cykelfelt, fulgt rigtig meget med, men havde ikke ejet min racercykel i mere end et halvt års tid. Og nu var jeg begyndt at være ekstra meget opmærksom på, hvad det gav mig at sidde på rammen.

Jeg opdagede, at landevejene var et glimrende sted at få afløb fra frustrationer og dårlige tanker. Kørte jeg hårdt nok, var der ikke plads til destruktive tanker. Den samme upside oplevede jeg i gruppeturene, det destruktive var væk, når jeg sad på min cykel. Af uforklarlige årsager havde jeg det altid bedre mentalt under- og efter turen, som om jeg havde smidt alt det mentale affald derude et sted på landevejene. Om jeg var alene i kuperet terræn et sted nord for Aarhus, eller om det var i sidevinden langs vestkysten med vennerne, var der tale om mentalt wellness, på et niveau jeg ikke tidligere havde oplevet. Det hjalp så sandelig at cykle.

Forelskelse og bekymring
Den nye fælles forelskelse for cykelsporten prægede samtalerne i de novemberdage, samtidig med dilemmaet der lå i, at vi begge var ”inbetween”, for hvad var næste træk? Overgaard med en lang erfaring i salgsbranchen, skulle han bare videre til det næste sælgerjob? Og mig skulle jeg bare tilbage til studie, struktur og bøger? Det var jo netop nu, vi havde fået det bedre, nu hvor vi var væk fra vores tidligere hverdag.

Vi havde nok at tænke på, men en ny bekymring meldte sig. Vores gruppeture. Vi var en vennegruppe, som hen over sommeren havde skabt vores egen lille uofficielle cykelklub. Klubturene var højdepunkterne for os begge, og vi cyklede i en lang periode stort set hver weekend med gruppen. Problemet var bare, at flere at klubmedlemmerne langsomt faldt fra. Bevares, det var vinter, ikke alle gad cykle i kulden. Men flere havde sat cyklen til salg, eller overvejede at gøre det.

En prioritering vi havde svært ved at forstå. De forklarede det med, at cykling var for tidskrævende. Ikke så meget turene, men alt rundt omkring cykling. Som ny rytter var det for tidskrævende at blive klog på cykelsporten, i en grad hvor man kunne tage det med ud på cyklen, mente de.

Timing og forandring
En timing i absolut verdensklasse,” som Jørn Mader beskrev Bjarne Riis’ altafgørende angreb iført gult på Hautacam i 1996. Samme timing havde Overgaard og jeg i vores novembersamtaler. For havde sol, måne og stjerner ikke stået fuldstændig på linje, havde vores projekt med 2ned aldrig blevet til mere end blot snakken. Til det er vi alligevel for konservative og for vestjyske. Men nu var timingen perfekt. Vi var på pause i tilværelsen, vi havde opdaget cykling, og vi var frustrerede over de kammerater, som ikke fandt den samme glæde i cykelsporten som os selv. Vi følte, at vi måtte gøre noget.

Hvis man konsekvent bruger sine hverdage på at glæde sig til weekenderne, bør man overveje, om der er noget i sit liv, man bør lave om. Ellers ender man med at bruge en alt for stor del af livet på at vente.” Citatet har jeg hørt i en podcast, jeg husker ikke hvilken, eller hvem der sagde det, men citatet har sat sig fast. Og citatet fyldte en del i vores samtaler i de november dage. Vi ønskede at lave noget om. Ønskede at forbedre noget. Ikke blot for os selv, men for en stor del af de danske motionsryttere.

Tanken begyndte at tage form, kunne vi skabe et nyt dansk cykeltøjsbrand, som udover at levere kvalitetscykeltøj også tilbød en platform for de danske motionsryttere, som dyrkede det sociale, og en platform som anstrengte sig for at hjælpe med små og store spørgsmål for at gøre livet lettere på rammen for helheden i dansk cykling. Vi begyndte at tro på, at vi kunne. Vi fik i hvert fald modet til at forsøge.

2ned tager sin form
Vi havde selv opdaget en række ting, vi ønskede at gøre op med. For det første kunne vi godt selv have svært ved at identificere os med det billede, som blev tegnet af den typiske motionsrytter, når vi kiggede efter cykeltøj. Der blev anvendt modeller, som lignede ryttere, der var på vej til en grand tour. Det var ikke et billede, vi genkendte hverken fra os selv, eller fra den cykelscene vi mødte rundt omkring på de danske landevejene. Det mindede mere om et levn fra modeverdenen.

Vi ville skabe et mere nuanceret billede. Et realistisk billede der appellerede til den seriøse licensrytter, til weekendkrigeren og til alt derimellem. Til de erfarne og til de grønne motionsryttere. Til den store bredde og diversitet i dansk cykling. Til helheden.

Kunne vi kombinere det med indhold på vores platforme, som var andet end blot reklame. Kunne vi lave indhold, der rent faktisk kunne hjælpe og inspirere motionsryttere på alle niveauer? Det troede vi på, at vi kunne.

Vi tænkte i at skabe et fællesskab og en social platform for de danske motionsryttere, hvor de udover tøjet, også kunne få viden, inspiration og et fællesskab.

Vi troede på, at vi kunne skabe et dansk cykeltøjsbrand med fokus på det sociale aspekt, med respekt for niveauforskelle, som appellerede bredt, og som kunne inspirere og hjælpe størstedelen af de danske motionsryttere. Men først blev vi nødt til at forhøre os i cykelmiljøet.

Mødet med de ”Ukendt ryttere”
Beslutningen var truffet, hvis vi fik positiv respons rundt omkring i landet i det danske cykelmiljø, ville vi gøre det. Vi ville starte et nyt dansk cykeltøjsbrand med fokus på alle motionsrytterne derude.

Som det mest upersonlige i hele verden startede vi med en survey-undersøgelse. Vi fik formuleret de spørgsmål, vi havde på sinde, og så fik vi sendt den af sted via Facebook. 24 timer senere havde vi 200 svar fra 200 cykelryttere, og til vores glæde var langt det meste positivt respons.

Vi delte svarene op i to kategorier, de motionsryttere vi kendte, og så de ”ukendte ryttere”. Dette gjorde vi, for at sikre os, at det ikke blot var venner og familie, som gav positive tilbagemeldinger. Heldigvis var det da også positivt over en bred kam.

Reaktionen var, som vi havde håbet på, men vi fik faktisk endnu mere ud af det. Vi havde længe spekuleret på, hvad vi burde kalde alle ikke-professionelle, som cykler i Danmark. Skulle vi kalde dem motionsryttere, motionscyklister, cykelmotionister, cykelryttere eller noget femte. Efter survey-undersøgelsen var problemet løst. ”De ukendte ryttere” blev vores danske betegnelse for cykelryttere, der ikke kører professionelt, og ikke tjener penge på det, men blot cykler af ren interesse. Altså er det betegnelsen for hele vores målgruppe.

Fra den digitale til den virkelige verden
For os var det naturligvis ikke nok, blot at tage en digital undersøgelse med 200 svar for gode varer. Vi blev nødt til selv at komme ud og møde de ”ukendte ryttere” og høre deres holdninger.

Vi opdagede, hvordan forskellige ryttere altid stod klar til at hjælpe. Hvordan vi fik invitationer til uofficielle cykelløb, hvor vi kunne snakke med forskellige ryttere på forskellige niveauer og høre deres mening omkring, hvad et nyt dansk cykeltøjsbrand skulle bringe til bordet, før det kunne være interessant.

Vi snakkede derudover med cykelklubber og cykelforretninger, og prøvede at inkorporere de mest gennemgående forslag og idéer i vores plan for, hvordan 2ned skulle se ud både i forhold til tøjet, men også i forhold til platformen som helhed. Det var i de samtaler, at idéen til Magasinet og Klubben for alvor begyndte at spire.

2ned
Vi nåede et punkt, hvor vi ikke kunne undgå for alvor at gå i gang med at skabelsen af 2ned. Responsen og tilbagemeldingerne var overvældende. Jeg droppede ud af studiet, og Overgaard og jeg søgte deltidsjobs, der fungerede ved siden af vores arbejde med vores nye cykeltøjsbrand. Men her havde vi endnu ikke fundet navnet på brandet. 2ned-navnet var ikke fundet endnu.

Vi gik nogle dage med navnet ”Simple Pleasure of Riding”, lige indtil Overgaard kom i tanke om et stykke cykellingo: ”2ned”. Derfra stoppede diskussionerne, det kunne ikke hedde andet. 2ned som i "sæt farten to ned". For os beskrev det den perfekte fællesskabsfølelse, der kan eksistere under gruppeture eller social rides.

Cykling er et af de eneste steder indenfor sportens verden, hvor man rent faktisk kan dyrke sin sport på tværs af niveauer, uden at hele affæren bliver komplet ligegyldig for alle de involverede parter. Det indebærer naturligvis nogle betingelser, inden at dette kan lade sig gøre. Den største og vigtigste betingelse er, at de bedste i gruppen sætter farten, ja, 2ned.

2ned er for os følelsen af fællesskabet omkring cykling.

Fra og med i dag starter 2ned
Med 2ned-navnet på plads, med den positive tilkendegivelse fra det danske cykelmiljø og med ambitionen om at skabe Danmarks største cykelfællesskab. Hvor kvalitetscykeltøj, informativt indhold via Magasinet og social rides via 2ned-Klubben går hånd i hånd, gik vi i gang med det hårde arbejde.

Nu har vi været i gang i mere end et år, og er klar til at dele 2ned-Magasinet og 2ned-Klubben med jer. Til april lanceres 2ned-cykeltøjet. Fra i dag er 2ned ude i virkeligheden og ikke bare en del af en intern samtale. Vi ser frem til at vise jer det hele.

Tak for at du læste med.

Vh
Henrik, 2ned

KOLLEKTION UKENDT